Sukkerkogeriet BDO ScanRevision

Adresse:​

Fælledvej 1, 5000 Odense C.

Areal:

2.700 m²

Ejendomstype:

Domicil for BDO Scan Revision

Arkitekt:

Clausen & Weber A/S Arkitekter

Byggeperiode

1939 ombygget 2003-2004

Vesterbro,Odense

Odense

  • ​Efter at lagerbygningen ved Odense Sukkerfabrik blev indviet i 1939, startede stablingen af de tusinde af sukkersække, som bygningen var beregnet til. På samme måde er facaden stablet af tusindvis af mursten til de massive vægkonstruktioner på over en meters tykkelse.
  • ​I dag er Sukkerlageret omdannet til en moderne erhvervsdomicil til BDO Scan Revision med åbne kontormiljøer, hvor stemningen præges af de historiske konstruktioner i stål og tegl.
  • ​Sukkerlageret er opført som et klassisk gult murstenshus med en rigt detaljeret facade, hvor synlige pilastre og en kraftig muret gesims tydeligt fortæller om bygningens konstruktion.
  • ​I interiøret er valgt et råt udtryk med synlige ventilationskanaler og kabelbakker i galvaniseret stål for at bevare husets oprindelige karakter. Væggene er pudset op, så man stadig kan se murstenene, og belysningsarmaturerne er holdt helt enkle som en fatning med en pære i. Til gengæld er andre områder finere bearbejdet som gulvet, der er beklædt med højkantsparket og poleret granit.
  • ​Det rå interiør og den oprindelige stemning af industri er særlig markant på etagen under taget, hvor den oprindelige spær konstruktion er synlig.

Nordkranen A/S - Arne Jacobsens Allé 7 • 2300 København S - Tlf.: 44 52 20 20