Bryggen Waterfront

Islands Brygge Syd har potentialet til at blive et af de mest attraktive bykvarterer i København. Den unikke beliggenhed mellem Københavns Havn og Amager Fælled markerer dels afslutningen af den sydlige del af havnen mod Fælleden, dels bykanten mod Fælledens åbne landskab.

Læs mere...

Hannemannsparken parallelopdrag

Foruden Arealudviklings- selskabetselskabet, var Nordkranen og arkitekternes involverede medarbejdere tilstede ved en præsentation d. 11/9 2006 der belyste tegnestuernes visioner og ideer. Een af forslagstillerne fik efterfølgende til opgave at være ”tovholder” på en senere inkorporering af alle tegnestuernes bedste ideer i en samlet helhedsplan.

Læs mere...


Hannemannsparken parallelopdrag

Hannemannsparken kaldes det i alt 85.500 etagemeter store projekt på Hannemanns Allé i den nordlige del af Ørestad Syd. Etagemeterne vil blive fordelt med ca. 2/3 til boliger og 1/3 til erhverv. Boligdelen kommer både til at indeholde leje- og ejerboliger, mens erhvervsdelen bliver et multibrugerkoncept med gode fællesfaciliteter såsom fælles reception, kantine, mødelokaler osv. Erhvervsdelen vil kunne rumme virksomheder fra 15-20 personer og opefter.  

Parallelopdrag
I processen for at skabe et helt unikt resultat, er der tænkt utraditionelt. Fire arkitektteams med international deltagelse, har i et parallelopdrag givet deres bud på, hvordan Hannemannsparken skal se ud.  

Forslagene skulle indfri ambitionerne om et mangfoldigt miljø af erhverv, leje- og ejerboliger, og behandle stedets unikke placering i Ørestaden. Det var vigtigt for opgavens løsning, at der skabes en god døgnrytme der sikrer aktivitet og liv i området både dag og aften, og at der derigennem dannes grobund for en mulig etablering af kundeorienterede faciliteter i stueetagen. Der opfordres endvidere til etablering af varierede boligformer og typer, som vil tilgodese alle aldersgrupper og udemiljøer, hvor de forskellige generationer kan have glæde af hinanden.

 

Visionær superkarré
De fire arkitektteams præsenterede den 9/11 2006 en visionær superkarré med hver deres kendetegn for Nordkranen og Ørestadsselskabet. Det blev det dansk-japanske arkitektteam bestående af KHR A/S & Shigeru Ban der efterfølgende fik opgaven at være tovholder på det videre forløb. De fire teams arbejder derefter videre med at tegne kvarterets boliger og erhvervsejendomme indenfor rammerne af KHR & Shigeru Ban’s plan. Hvert team bygger en fjerdedel af det nye kvarter, mens KHR & Shigeru Ban’s plan sikrer den altafgørende sammenhæng.  

Visionær superkarré
Tegnestuerne har i fællesskab viderebearbejdet KHR´s masterplan fra september 2006. Derefter har de enkelte tegnestuer hver især udarbejdet individuelle eksempler på hvordan de forskellige dele af masterplanen kan fortolkes. Karréplanen er, som den foreligger i dag, resultatet af denne fælles viderebearbejdning og indarbejdning af tegnestuernes individuelle forslag.

Bebyggelsen er placeret i det sydvestlige hjørne af Hannemannsparken i Ørestad City Syd. Den består af en ryg mod Hannemannsplads (nord) og en tårnstruktur med mindre mellembygninger mod fælleden (syd og vest) Ryggen består hovedsagelig af erhverv og tårnene af bolig. Bebyggelsesstrukturen åbner sig mod syd og lader derved sollyset falde ned mellem tårnene i det Stræde som løber i midten af strukturen. Strædet forbinder to pladser, som er placeret i enderne af bebyggelsen.
De udearealer omkring bygningerne der ikke er den del af Strædet, er åbne for de enkelte tegnestuers frie fortolkning og er derved med til at give en varieret oplevelse igennem Strædet. 

Kontaktperson for karréplanen klik her

Nordkranen   Arne Jacobsens Allé 7   2300 København S   Phone +45 4452 2020   Fax +45 4452 2021   adm@nordkranen.dk